FOLMER GÅR I BIFFEN


Vores næste forestilling får titlen ”Folmer Går I Biffen”. Den tager os tilbage til dengang Bio blev bygget i 1923, ja faktisk til den allerførste aften Fredensborg Biografteater åbnede.

Det blev bygget af Jørgen Peter Hansen, der levede fra 1862 og til 1939. Han er den eneste historiske person i forestillingen, der ellers er befolket af frit opfundne gestalter, som dog ikke er længere fra virkeligheden end at de godt kunne have levet.

 

Kort om Jørgen Peter Hansen. Han var søn af postholder Niels Hansen, og selvom han kom fra små kår, så lykkedes det ham at blive én af byen store mænd. Han var socialdemokrat, dengang da det nærmest var at sammenligne med oprørere imod systemet. Men J. P. Hansen interesserede sig for de små i samfundet.

Han var en tid forpagter af Jernbanehotellet (overfor posthuset), forpagtede siden Lille Kro (en afdeling af store kro) og købte så Hotel Prinsen. Her begyndte han at vise film i sin hotelsal omkring 1904 og opdagede hurtigt at det var noget for de brede masser. Filmen var i sin barndom regnet for en underlødig markedsgøgl for masserne, men man indså hurtigt at der var langt flere muligheder i filmen som medie.

I forhold til teatret kunne en film jo kopieres og sendes ud i mange eksemplarer og vises helt i Ringkøbing hvis galt skulle være. Det var naturligvis stumfilm og de allerførste film var ikke iscenesatte men viste optagelser fra dagliglivet såsom ”Arbejderne kommer ud fra fabrikken” eller ”et tog kører ind på stationen i Ciotat” og billeder fra de varme lande med fks elefanter i junglen.

De iscenesatte film var oftest korte farcer, hvor to mand kæmpede med en stige, smed med lagkager eller faldt ned gennem lemme i gulvet. En særlig art af komiske stumfilm var de såkaldte forfølgelsesfilm hvor flygtende af mange slags styrter af sted skarpt forfulgt afpolitiet eller forbrydere eller en vrede ægtemænd med geværer. Som I alle ved har de tidlige stumfilm i sig selv noget komisk ved sig, idet skuespillerne bevæger sig i hurtigt tempo, idet antallet af billeder pr. sekund dengang var mindre. Derved kommer figurerne til at virke speedede og det egnede sig bedst til farce.

Men efterhånden forbedredes teknikken, bevægelserne blev mere naturlige i tempo og man begyndte at skrive dramaer – ganske vist uden tale, men gerne elskovshistorier som kunne fortælles på en enkel måde – og hvor man når det var nødvendigt kunne indsætte et skilt med replikker..

 

J P Hansen kunne se at biografer var fremtiden – ikke mindst som kultur for de mindre bemidlede. Samtidigt hermed blev filmene længere og længere, og i 1920’er købte han jord her på Langedam. Området hvor han byggede biografen lå dengang i niveau med dammen dernede og dette niveau fyldte han op, så hans nybyggede biograf kom op at ligge i højde med Rejsestalden inde ved siden af og med udsigt over til slottet. Han forærede kommunen den trekant med lindetræer og mindesten overfor og åbnede så i marts 1923 Fredensborg Biografteater. Det kaldte man biograferne dengang. Ja andre hed kinomatografer og Kinoptikon og alt muligt andet, men det særlige ved vores biograf er at den er bygget som en biograf helt fra grunden og ikke indrettet i gamle teatersale eller hotelfoyer eller nedlagte butikker. Da Hansen åbnede sin biograf var der flere steder i byen der blev vist film. På Asminderød Kro, på Jernbanehotellet, På store kro og På Hotel Prinsen..

 

Folmer går i Biffen.

I 2012 viste Madam Mangor sin forestilling ”Folmer går til Filmen” på Asminderød Kro. Nu følger vi op på succesen og sender Folmer direkte i Biffen på den selv samme aften da Hansens nye biograf skal slå dørene op for første gang.

Denne aften skal man vise en helt ny film som er optaget ude i Slotshaven! Både Hansen og sognerådet har skudt penge i denne film, idet det vil promovere byen. Når folk ser hvor smukt her er vil de flytte hertil. Den samen tanke som kommunen har i vores dage med julefilmen som man støttede med en million.

 

Filmen hedder ”Til Døden Os Skiller” – og titlen er tæt på mange af de kærlighedshistorier der dengang blev produceret. Indtil nu havde stumfilmene været ringeagtet af skuespillerne, der mente de var underlødige og at film var en døgnflue, men nu begyndte mange af dem – i første omgang i deres sommerferie – at medvirke og efterhånden som de fik stjernestatus ændrede modstanderne synspunkt på filmen.

Nu blev de jo set af tusinder – tilmed i udlandet, for dansk film var verdensberømt – selv i Amerika – og vi producerede på livet løs. Nu kom Poul Reumert og Asta Nielsen verden rundt – jojo.

 

I mit stykke har Hansen hevet sine medarbejdere fra Hotel Prinsen over til sin nye biograf. Hans overtjener Otto er udnævnt til inspektør, og Ottos kone Erna styrer garderoben. I cafeen betjener to serveringsfrøkner publikum, og opvaskerne Folmer og Oskar er udnævnt til kontrollører i uniform! I billetlugen sidder tidligere skuespiller Flora som sukker over, at filmen render med det hele og at der ikke er plads til teatret mere. Ret nutidigt. Ottos datter Irmelin går til hånde alle vegne, og ved klaveret sidder den trofaste pianist.

Hovedrollerne i filmen er inviteret til premieren, der er naturligvis lejet værelser på store Kro og alle glæder sig til at se de tilbedte stjerner der hedder Frederik Hallander (navnet kan minde om Valdemar Psilander) og den bedårende Augusta Wiinblad. Hvad Hallanders fans ikke ved er, at Hallander ikke i privatlivet er den uantastelige helt som han ofte er på film, med sine bløde øjne. Han bedårer damer og går ikke af vejen for at love dem ægteskab for at kunne låne penge af deres fædre og opretholde sit store privatforbrug med spil på travbanen og deslige udsvævelser. Derfor er der to opdagere sat på sporet af ham, hyret af den kendte vekselerer Knuth, som Hallander har lånt en mindre formue af og hvis datter han har lovet ægteskab. De to opdagere får en afgørende betydning i handlingen. Det er et par klovne der kan give mindelser om Dupont og Dupond fra Tin-tin – eller inspektor Clouseau fra den lyserøde panter. De hedder Viksø og Bagge og Viksø er så overbevist om sine egne evner som detektiv at det kun kan gå galt. Det er disse to der medvirker til at det hele ender som netop en forfølgelses farce og ikke som det elskovsdrama som film-skaberen Peiter Olesen har skabt. Også han er kommet til Fredensborg, sammen med skuespillerinden Hedda Høfting. De er begge højt hævet over den gemen hob i den lille by.

 

Alle glæder sig til den store premiere, men inden den kan løbe af stablen indtræffer det store uheld. Den katastrofe som jo skal være i en forestilling. Noget må gå galt for at det hele kan blive godt. Filmen brænder.

Dengang var film lavet af celloluid og det er cellulose blødgjort med kamfer og det antændes så let som ingenting. Det hændte med mellemrum dengang – og det skete når en filmfremviser satte sig fast og pæren ikke blev slukket i samme øjeblik. Så smeltede filmen ganske enkelt og blærede ud – og gik det rigtigt galt så smeltede hele rullen! Det sker for en del af filmen her, da pianisten skal se et par scener for at kunne spille den rigtige musik.

I stykkets første del er ingen publikummer tilstede. Det håber vi selvfølgelig der er i virkeligheden, men alt det vi ser i den første time, sker inden publikum skal ind i salen.

Nu står man så kort før åbningen uden film i en nybygget biograf der skulle holde premiere på en film alle ser frem til. Den har man kun de første ti minutter af og det er jo ikke en film! Har man ikke en Kopi? Nej, filmen er lige blevet lavet færdig og kørt herop efter de sidste splejsninger. Det var originalen.

 

Hvad gør man når man har bygget en hel biograf og skylder penge til gud og hver mand, tilmed har inviteret stjernerne til at kaste glans over det hele? Sådan en åbningsaften kunne blive ødelæggende for biografen, ja for kulturen i Fredensborg.

 

Som det ofte er i mine stykker, kommer hjælpen fra neden. Den kommer fra fis og ballademageren Folmer der elsker jazz og komedie. Han får den tossede ide, at personalet selv må spille de dele af filmen der mangler. Man har indledningen på filmen og hvis man nu klipper ind hvad man ellers har liggende på de gamle spoler og så ellers sender personerne levende på scenen, så er filmen reddet og ikke nok med det – det bliver i farver og med lyd!

 

I anden del kommer så resultatet og katastrofen og forsøget på at redde aftenen.

Nu sidder publikum i salen (det gjorde de også før) men nu skal de se filmen og her får de så en handling hvor filmens hovedpersoner i skikkelse af Oskar som Hallander og Irmelin, inspektørens datter, som Augusta Wiinblad, flygter ind og ud af filmstumper som Peiter Olesen assistent Lau har klippet ind i stedet for de der futtede af. Det bliver ikke kedeligt – vi kommer langt omkring fra Grønholt til Paris og fra badeliv i Gilleleje til gangstere i Chicago – videre gennem det kgl. teater og ud på indlandsisen – for at ende i en duel mellem Viksø og Oskar som i De Tre Musketerer.

Undervejs boltrer pianisten sig i filmmelodier fra tiden og fra så meget andet.

 

Der er premiere den 7. august, men inden vi kommer så langt, ligger der et stort arbejde for alle involverede, spillere, teknikere, Pr gruppe, billesalg, systue, hår og skæg, bygge og malearbejde og mange, mange prøver med sange, spillescener og danse.

Hertil kommer en del filmoptagelser ”on location” ude og inde.

 

Det er vores intention at sælge 2500 billetter på de 23 gange vi spiller, så vi kan få balance i regnskabet. Bestyrelsen har – som vedtægterne giver mulighed for – nedsat et ad hoc-udvalg som vi kalder arbejdsgruppen. Det er så denne gruppe der producerer ”Der var engang en bio” og aflægger regnskab for bestyrelsen bagefter. Det budget der er opsat er et skrabet budget på 625.000 hvoraf vi bestræber os på at indspille de 400. 000 selv.

 

Madammen har brug for medlemmernes medvirken. De der skal på scenen er ca. 20 og den gruppe er på en enkelt nær, samlet. Der er Tom McEwan og Martin Ingleby som Folmer og Oscar, Steen Mathiesen og Janik Hingstrup som detektiverne og uden at nævne alle de der ellers er med, vil jeg sige, at det er vores bedste kræfter. Vi har denne gang tillige et samarbejde med skuespillerskolen ”Ophelia” og har antaget 4 anden års-elever som skuespillerpraktikanter. Til at varetage lys og lyd har vi hyret Firmaet Kasper Stouenborg som er landets bedst, og på optageholdet til filmen har vi et par unge håb, som vi kender fra tidligere.

 

Systuen og hjælpen med de mange lyn-omklædninger bag scenen, sker som altid med vores uundværlige sygruppe, så det er i gode hænder, og de særlige skrædderopgaver har vi en skrædder til at tage sig af.

 

Vi er ved at samle et hold til at bygge og udføre modellen i 1:1 og i spidsen for den står Per Kruse og Søren Bøgh, og de har kig på nogle tømre og andre med svaghed for teatrets verden.

Vi efterspørger hjælpere, som kunne tænke sig at bygge, male og indrette sammen i et team, så kender Du nogen, eller har Du en mand eller kone der flakker om, så meld dem til mig eller Søren så de kan være med i noget og undgår at komme ud i ungdomskriminalitet.

 

Salg af forestillingen er et stort arbejde. Der er masser af PR arbejde og et billesystem som Mette Brønden vil holde ajour for os. Hun vil også hjælpe mig med at få puslespillet omkring prøverne til at gå op. For der er jo mange af vore frivillige spillere der trækkes med arbejde. Billetsalget starter den 16. maj og billetter vil kunne købes gennem Place2book, samt ”live” på visse dage, hvor vores kasserer Kirsten-Louise Vang vil sidde i billetlugen.

Vi har et lovende samarbejde med tre studerende fra universitetet om PR og de tager sig af facebook og spredningen herigennem. Men der skal jo tillige være foldere, programmer, plakater og artikler i dagspressen. Jeg åbnede ballet i lokalradioen i går og de samsender med mange andre stationer i landet.

 

Jeg har slet ikke nævnt hår og sminke – og vores cafe. Den skal være åben inden forestillingen og i pausen, og måske i forbindelse med jazz på enkelte aftner. Her har vi brug for alle de hænder vi kan få. Vi opfordrer alle der vil give en hånd til at melde sig til Jane her bagefter. Man kan stå én aften eller ti – står man fem udløser det en fribillet. Gå ud og fortæl om det og skaf en mand eller en kvinde der alligevel ikke ved hvad de skal lave og som er træt af at se fjernsyn.

 

Vi har også brug for nogle der vil være vore ambassadører og sprede nyheden om at vi er det ene af de to steder i verden hvor der vises Laterna Magika. Det ene er i Prag – det andet er i Jernbanegade.

Vores Laterna har premiere den 7. august og at man kan få rabat hvis man er mere end ti personer.

 

Thomas Malling

Dramatiker og sceneinstruktør

Medlem af FDS, DD og DPA.