FORMANDENS BERETNING – 2015


Ad. Pkt. 3 GF i MM. 12.april 2015.

I årets løb har to dejlige mennesker forladt foreningen. De har ikke meldt sig ud, men er døde. Den ene var Birgit Hertz, det tossede menneske; jeg kendte ingen der spillede så mærkelige personer som hun, og den anden var Uno som var bidt af en gal teaterhest. Dem kommer vi til at savne.

Der er heldigvis kommet nogle nye til og dem byder vi hjertelig velkommen.

 

Madam Mangor slås stadig for at overleve. Vi synes alle at det er vigtigt at der skabes teater her hvor vi bor – og det er jo det vi gør.

Kulturudvalgsformanden har sagt det flere gange: ”I burde sættes på finansloven”.

Dermed mener hun, at MM burde have en fast støtte fra kommunen. Ja, egentligt kunne kommunen jo gøre MM til egnsteater og derved dele udgiften med staten.

 

Lige fra begyndelsen i 1992, med forberedelserne til det første egnsspil har vores fundament været at spillene skulle skabes som samarbejde mellem amatører og professionelle. Det kom der også til at stå i vedtægterne da teaterforeningen blev dannet i 2002.

Det har betydet lønudgifter til at hyre forfatter, instruktør, skuespillere, skræddere, produktionsledere, designere og andre, men også nødvendig kvalitet i resultaterne. Vi har i gennem årene søgt støtte i Amt, kommunen og en vifte af fonde. I flere tilfælde har en betingelse for støtten været, at der netop var professionelle kræfter på visse poster.

I de tyve år der er gået har Madammen slået sig fast med ti store forestillinger, skrevet til og opført på særlige lokaliteter i kommunen. To store spil i slotshaven, tre store forestillinger i Den gule Lade, To gange i Chaluphuset og to gange på Asminderød Kro. Hertil kommer, at MM samarbejdede med Søllerød om et grundlovsspil i 1999. Der er stadig mange der husker alle spillene og jeg mødte forleden et ungt menneske der sagde at ”jeg er jo vokset op med jeres forestillinger”.

 

Efter de mange spil i det store udtræk, indskrænkede vi spillerantallet i 2010 og 12 for at spille på Asminderød Kro. Den lille teatersal tillod hverken heste eller mejetærskere, men vi renoverede salen og fik genetableret den atmosfære som er en del af en forestilling i sådan et rum.

 

Da Kroen blev solgt blev vi smidt ud. Entreprenøren ville ombygge teatersalen til ferielejligheder. Vi gjorde indsigelse overfor kommunen, for det er en skændsel, at han skulle kunne nedrive en af de sidste små teatersale, et sted der har været samlingspunkt for begivenheder i Asminderød og Fredensborg i hundrede år. Salen burde være fredet. Men entreprenøren øjnede chancen for her – ligesom han har gjort på sit feriecenter i Sydafrika – at tjene penge på tilfældig turisme. Renoveringen af kroen er blevet hyldet fra flere sider – især af mennesker der ikke har forstået hvor vigtigt det er at holde fast i generationernes erindring og holde øje med linjen bagud. Nu er den gamle kro der har ligget der siden 1625 blevet malet flødefarvet over det hele og blevet til det ligegyldige forbrugerfænomen som kaldes ”Golf og Gourmet”.

Men vi forlod stedet i god orden og ryddede op – endnu engang. Siden er vi blevet beskyldt for at have lavet rod og svineri, det på trods af at vi brugte mange penge og mandetimer på at genskabe teaterrummet, som var utilstedeligt miserabelt da vi kom ind.

Vi efterlod, for ikke rummet skulle se helt tomt ud, vores proscenium, vores fortæppe, malede bagtæppe og dyre tæppetræk, hvis de nye ejere – på trods af planerne alligevel ville spare salen for nedrivning og vi måske kunne spille dernede endnu engang. Teatersalen blev ikke bygget om – hvorfor ved jeg ikke – måske havde de ikke penge. Men da vi ville have vores effekter tilbage, kunne vi ikke få det. Vi har så truet med fogedsag og langt om længe er der berammet et møde. Det sker den 21. april.

Vi håber at få vores fortæppe igen, så vi kan bruge det i salen her, når nu Bio er vort næste spillested.

 

De, der har været med gennem årene ved jo, at MMs masterplan er at spille på spændende steder og at teksterne, dvs stykkerne handler om det sted der spilles. Jeg skal siden fortælle mere om den kommende forestilling.

Madam Mangor er en forening der lever i en bølgebevægelse. Når der ikke produceres, er det som om hun forsvinder, for så at dukke op igen når der skal være forestilling. Sådan har det været lige siden den første gang ude i parken i 94.

 

Men der bør også være et foreningsliv i mellem forestillingerne og her vil jeg gerne nævne to tiltag:

 

Det første hedder FORSTUDIE.

En lokalforfatter ved navn Palle Mosegård sendte mig et manuskript på et stykke om besættelsen og befrielsen. Stykket hedder ”Nætter og dage i Arresten” og udspiller sig i Fredensborg Ting – og Arresthus. Han og jeg mødte i flere omgange og talte om stykket. Det skete på samme tid som jeg var gået i gang med planerne for vort kommende stykke, så umiddelbart kunne jeg ikke opsætte det. Også selvom stykket var helt aktuelt. Men her var så meget gods og så god en ide, at vi heller ikke bare kunne sige nej. At jeg havde mange indvendinger mod teksten kan man nok forestille, det var jo ikke skrevet af mig!

Men afprøves skulle det og det førte til, at vi henover vinteren lavede nogle onsdagsaftner hvor vi undersøgte Palles tekst, spillede scener fra hans stykke og diskuterede dem.

Jeg vil opfordre til, at en gruppe i MM, undersøger muligheden for at spille i Ting- og Arresthuset og skaber en spillergruppe der kan løfte projektet – gerne med mig som konsulent m.m. Hvis man kunne holde en sådan forestilling på et lavt økonomisk niveau, kunne man spille en uge og  således få markeret Fredensborg rolle i besættelsen og ved befrielsen. Dette kunne være et projekt til efteråret som et ad hoc udvalg og have en opførelse inden året er slut så 2015 som jo er 75 år siden tyskerne kom og 70 år siden de gik. Ved siden af dette kunne ideen med FORSTUDIE bringes i anvendelse på andre tekster. Jeg ved fra tilbagemeldinger at de der var med syntes det var inspirerende.

 

Det andet tiltag kunne hedde BARBERSKUM – eller lign. Et sangkor der kan skabe reklame for Madammen som sådan og for den kommende forestilling  i særdeleshed og så i øvrigt være til glæde for deltagerne. Jeg ved at der er folk der vil elske at oplade røsten, både mænd og kvinder. Det handler om, at nogen vil sætte sig for at samle en gruppe på måske fire – fem mand som en start og allerede her i foråret komme med syv sange! Ad Hoc!

 

Nu skal man jo ikke tro at der slet ikke sker noget i mellem forestillingerne. Vores sygruppe holder fanen højt (det er også dem der har syet den) og mødes jævnligt. Det er guld værd og det takker jeg dem som formand for.

 

Madam Mangor har givet sig selv et nyt tilnavn. Nemlig: Teater i Fredensborg By. Det gør vi fordi det står klart, at de tre bysamfund må satse på kulturen hver for sig.

 

I Fredensborg har der i den forløbne tid været en større arkitektkonkurrence. Kommunen vil gerne gøre byen mere levende, men ved ikke hvordan. Fem arkitektfirmaer har deltaget i en konkurrence og vinderprojektet ser ikke ser så tosset ud. Det har fokus på en grøn by med en akse fra slottet og til det gamle postkontor og det placerer den gamle Biograf som ankerpunkt i det hele.

 

Biografen er nu overgivet til borgerne – primært foreningerne – og bio skal pr. 1. august være kulturhus. Selvom kommunen stadig ejer huset, så er det op til Bioforeningen hvad der skal ske inde i huset. Der er ikke mange midler til det, men det er spændende – også for MM der skal indvie det nye hus med sin næste forestilling.

Det kan i de næste år være afgørende for MM at huset findes, og at der kan spilles teater i det, da vi ikke har noget andet spillested.

Det er ikke fordi der mangler steder. Bestyrelsen har været på besøg i den gamle brugsen, og haft overvejelser ang. Posthuset, begge to fremragende steder. Vi har besøgt Fendrikhus i Gribskov for at undersøge en ide om at lave noget sammen med bådfarten og Den tomme P-kælder under Aldi kunne også være et spændende spillested. Men lige nu er Bio vor bedste mulighed.

 

Foreningen Kulturhus Fredensborg gamle bio er blevet dannet og Madam Mangor er repræsenteret ved mig som almindeligt medlem. Fra borgerforeningen sidder Søren Bøgh. Jane Wessely sidder i gruppen som suppleant – og det samme gør Jacob Brick.

Søren, Jacob, Jane og jeg har sammen med Knud Ditlevsen, der sidder i gruppen for Brass ensemblet anvendt de midler der var til forbedringer i rummet, ikke mindst med hjælp fra professionelle teaterfolk vi kender og den viden vi har fra andre lignende rum. Det kunne jo se ud som om det var Madam Mangor der sad på det hele, men vores intention er, at Bio skal kunne rumme <u>al kultur</u>. Men det er helt centralt – uanset hvilken optræden der er tale om – at rummet har mulighed for scene, lys, lyd og publikumspladser. Det har vi arbejdet på. Enkelte andre foreninger har særlige behov såsom ophæng af billeder og gulv til at danse på og det skal også tilgodeses og det arbejder MM også for. Men det er lykkedes at få rummet forbedret så vi nu kan mørklægge, har fået bedre lyd og kan snart også hænge vores lamper op. Kort sagt, i biografens sal er det snart muligt at spille teater, høre foredrag, musik, se udstillinger, og danse. Det tegner til at blive et rum der kan udstråle at her bor kunsten og kulturen, og det er Biogruppen godt i gang med at putte oplevelser in i til efteråret.

&nbsp;

Madammen har fundraiset i det forgange år. I efteråret forhandlede vi med kommunen om tilskud og Søren, Jane og jeg har aflagt kulturudvalget et besøg, for at fortælle om hvad det er vi kan tilbyde. Besøget var nær gået i vasken, da embedsværket ikke mente vi var berettiget til at få foretræde. Men der satte kulturudvalgets formand heldigvis foden ned så vi kunne fortælle om MM.

Vi har været igennem en større ansøgningsrunde for at skaffe penge til det næste projekt. Vi har begået en folder – og udsendt 70 ansøgninger og det har Søren, Nils Rieper-Holm og jeg stået for i et lille ad hoc udvalg. Vi har fået 75.000 i 2014 fra kommunen og 100.000 i år og har hentet 40.000 i tilskud fra fonde. Selvom mange synes det er meget, så er det ikke meget med et budget på 625.000. De 400.000 skal vi selv spille ind.

På trods af risikoen har vi valgt at ville på banen igen, så vi ikke forsvinder. Vi har derfor skåret ned på lønningerne og har sat belægningen til 60%, hvilket vi mener er realistisk. Uanset hvad, så er Madammen sat i verden for at lave forestillinger.

&nbsp;

Bestyrelsen har givet grønt lys for en forestilling og nedsat en arbejdsgruppe til at producere forestillingen. Madam Mangor har altså en foreningsbestyrelsen og så en gruppe der er ansvarlig for at gennemføre forestillingen. Denne gruppe arbejder uden indblanding fra bestyrelsen efter et af den godkendt budget, og skal bare sørge for at det går som det skal og at budgettet holdes.

&nbsp;

I den gruppe skal instruktøren og scenografen sidde, samt helst en produktionsleder hvis man har råd til det. Så skal der være PR folk og scenemester og ind imellem andre som kan tilkaldes. Når arbejdet er gjort, forestillingen spillet og det hele pillet ned, så forsvinder arbejdsgruppen igen – ikke med billetkassen til Hawaii – men opløser sig selv indtil næste gang efter at have aflagt regnskab. I gruppen sidder altså Jane, Søren, Mette Brønden, Per Kruse, Line Normann og Jacob Brick og jeg.

&nbsp;

Forfatteren har afleveret teksten (rettidigt!) den er trykt og manuskripterne er sendt ud til de medvirkende så de ved hvad de skal spille. Lørdag den 16. maj kl 12. går startskuddet til prøverne. Her mødes alle skuespillerne for første gang og samtidigt åbner billetsalget. Til den første læseprøve er alle velkomne.

&nbsp;

Der bliver travlhed sommeren over. Første juli er hele Biografen reserveret til MM og vi rykker vi ind og sætter scenografien op, indretter sminkerum, cafe, billetsalg, sætter lys og klargører lyd, maler og sætter stole op og den 6. august er der forpremiere. Så spilles der til den 5. september.

&nbsp;

Har vi andre planer? Ja, jeg har. Bio-rummet inspirerer til en opsætning af ”Odysseus” hvor jeg vil spille i den anden ende, med Guderne på balkonen og de jordiske nede på gulvet i et badekar.

Det er også på tide at opføre Robin Hood i en gammel biograf som Laterna Magika med omdrejningspunktet : skal naturen – det billige skidt – overleve?

Skulle vi blive henvist til en grusgrav så vil min ”Ivanhoe” udsat for kraner, tagpap ruller og bulldozere være lige i øjet, og hvis P-kælderen under Aldi er til rådighed, så har jeg et stykke om korruption og kærlighed i Rusland der vil passe godt til rammerne.

&nbsp;

Afslutningsvis vil jeg sige, at Madam Mangor lever og at vi eksisterer i folks bevidsthed. I denne del af kommunen repræsenterer Madammen det bedste kulturtilbud – og måske også det eneste. Det ville være dejligt hvis der var flere, men vi er pænt stolte af at vi stadig spræller.

&nbsp;

Jeg håber at vore medlemmer vil bakke op om den kommende forestilling og fortælle vidt og bredt om den, samt melde sig til at stå i cafeen et par aftener og være med hvor der sker noget!