Formandens Beretning 2017


Formandens fremlægger bestyrelsens beretning for det forgangne år.

Det har gennem årene været almindeligt at der var to – ja til tider tre år – mellem at Madam Mangor var på banen med en forestilling. Sidst var det ”Folmer Gaar i Biffen” der trak publikum til og gav overskud.

I 2016 skulle vi så lade op og samle penge til Robin Hood i 2017. Det skete ikke mindst ved et storstilet loppeprojekt hvor vi ikke bare bød på uendelige mængder at bedaget isenkram og beklædning, men også på underholdning.

Det var en succes – på trods af at vi var forvist fra bios lokaler – nu hvor Bio er blevet kulturel. Men nede på herrens mark ved Langedam slog vi så vore telte op og der hentede vi 20.000 kroner og ikke så lidt goodwill hjem. Stor indsats af mange frivillige!

Som om det ikke var nok, sendte vi en del af bestyrelsen helt til Humlebæk – en tidligere koloni – hvor den på Bjerre Strand i samarbejde med rockens drenge udskænkede fadøl i henrivende mængder og indkøbte sandwich til underpris og solgte dem til overpris.

Ja, hvad gør vi ikke for kulturen. Ind i mellem kunne man ønske sig at Madammen blev belønnet og anerkendt sådan som hun fortjener.

Ansøgningsarbejdet til Robin Hood gav tilsammen knapt 200.000. Det er ikke helt det beløb vi havde håbet at opnå med vores 30 ansøgninger, men heller ikke så ringe endda. Som I ved har den lidt usikre budgetdækning samt sygdom gjort, at vi venter et år med den næste store forestilling.

For Robin bliver en stor forestilling. Det bliver i ægte Madam Mangor stil, med film og crazy scenografi, alt sammen i et behjertet forsøg på at redde naturen fra mennesket.

Robin er nemlig en grøn forestilling fuld af genbrug, lige fra scene og til kostumer. Teksten er afleveret og ligger klar og et udvalg af Madam Mangors skuespillere er, efter at have presset sig på og tigget om at få lov til at være med, blevet indkaldt til en otte dags audition i det fri. Det sker i en teltlejr på genbrugspladsen i Højvangen under ledelse af Chris McDonald, og de overlevende fra lejren vil så få lejlighed til at kæmpe om en birollerne i stavkamp, der afholdes på en tømmerflåde i Esrum sø. Vil man i betragtning til en hovedrolle, sker det ved at indbetale et nærmere fastsat beløb på min konto. Jo højere beløb, jo større rolle. Vi følger simpelthen metoden i amerikansk politik. Spøg til side!

Mens vi glæder os til Robin med film og fægtekampe, heste og intriger, præsenterer vi den undrende befolkning i nærområdet for en kabaret! Den har fået det mærkelige navn 5717! Det lyder som et postnummer i udkanten, men fortæller blot at vi både er i 1957 og i 2017! Det er nemlig en retrokabaret og den vil uden tvivl bringe tårerne frem i øjnene på alle der var unge dengang og stadig kan høre og se, for vi har hyret en trio til at synge gamle schlagere fra dengang. Det vil blive et skønt udvalg af alle de sødmefyldte ørehængere fra film, radio og TV – som ”Skibet skal sejle” og ”Er du dus med himlens fugle” og deslige nationalt kram fra 50’erne skattekiste!

For at vi ikke skal få diabetes af al den sukkersøde uskyld – springer Kabaretten ind i mellem op til vor tid og viser i sketches – (alle af en forfatter ved navn Th. Malling) at det ikke ser helt så rosenrødt ud i vore dage. Kvinderne marcherer frem – sproget går i forfald – de unge er nogle slapsvanse og intet er så godt som før!

Kabaretten opføres i Kulturhus Gl. Bio 8 gange i august – fra torsdag den 10. til søndag den 13. og igen fra den 17. til den 20. august. Vi håber at folk vil købe en masse billetter når vi åbner for salget i forsommer.

Foruden nævnte trio, vil en række skuespillere gøre med ord, hvad de andre gør med sange. En særlig rolle bliver aftenens konferencier som vil være af den ondskabsfulde type. Vi danner et herrekor som ikke vil lade Blue Boys eller Four Jacks noget efter når det kommer til cremet vellyd og maskulin charme. Prøverne indledes 2. maj og varer i første omgang en måned. Inden premieren 10. august bliver der en opløbsperiode på 2 uger.

Hvad er der ellers sket i det forgangne år?

Vi har endnu engang måtte kigge vore mange opbevaringssteder igennem, fra bænkene der står i en container den ene ende af kommunen til rekvisitter og kostumer der er fordelt på fem andre steder. Man har placeret vore mange tusinde effekter længst mulig fra hinanden og i besparelserne hellige navn indført adgangsbrikker og koder så man kan vanskeliggøre adgangen og fyre pedeller og andre levende mennesker, på samme måde som det nu sker på kommunens bookings-system, der har hentet inspiration fra Sundhedsplatformen som nu skal indføres på landets hospitaler. Det var IT sælger man skulle have været.

Nu vi er ved IT, så har vi hevet os i håret over vores medlemskartotek og betalingssystem, som vi ikke har kunnet redigere adresser i. Men vores Webmaster er på vej med en løsning – og den er nok på plads i skrivende stund! Så fik du ikke betalt dit kontingent er der nok en reminder på vej.

En vigtig person har forladt os. Nej han er ikke død, bare flyttet. Han har i mange år – på trods af at han er ret tykhudet – været et problembarn. Kort sagt Jumbo, vore kære elefant. Elefanten medvirkede i Danefæ i 2004, hvor den slukkede branden i den gule lade og har siden levet et upåagtet liv på Brandstationen og sidst hos Fredensborg Forsyning, som velvilligt gav ham husly. Siden har forsyningen, uden at spørge os, sat ham udenfor døren. I det skiftende vejrlig begyndte han at slå revner og det var rigtig dumt og synd.

Vi forsøgte at redde ham, iklæde ham overtøj, men Forsyningen forlangte at vi helt skulle fjerne ham, efter de havde ladet ham rådne op i det fri!

Jeg skrev til avisen i et sidste desperat håb om at redde ham fra motorsaven. Hvem vil have en elefant? Det ville 26 mennesker og institutioner, fra Granbohus til Cirkus Kanutski og videre til Sorø Bibiliotek og Slagelse Kommune. Elefanten endte dog hos Niels Erik Nielsen i Græsted (det var ham der lånte os en masse køretøjer til Arvegodset) for han var den første til at melde sig i elefantjagten. Jeg spurgte i øvrigt manden fra Slagelse kommune hvad de ville med den hvis de havde fået den, og han svarede at det vidste han ikke, men at han var sikker på at de nok skulle finde et sted han kunne bruges. Tænk hvis nogen i vores kommune havde tænkt sådan? De mange henvendelser fik Jane til at foreslå at vi skulle begynde en produktion af elefanter – for så at slå os op på næsehorn og ende med flodheste og deslige. Gorillaer har vi jo.

Nu er Jumbo i Græsted og det er lige klods op af det sted hvor Cirkus Bennewies’ havde deres elefanter om vinteren! Det er da smukt at en truet og udryddet dyreart nu er vendt tilbage til sin biotop. Vi har lovet at hjælpe Niels Erik Nielsen med råd og dåd angående lidt reparation, inden han skal på dyrskuet – altså elefanten – det sker til pinse.

Om vi kommer til at savne ham ved vi ikke. Men der er én vi virkelig kommer til at savne og det er bestyrelsens næstformand. Han vil absolut bo på Frederiksberg og har derfor stillet sin kandidatur til rådighed.

Det er ærgerligt, for Søren repræsenterer den vigtige kulturinteresse som vi lever af i Madam Mangor, og vi kommer til at mangle hans karske og forfriskende slag i bordet når noget er blevet for idiotisk. Vi i bestyrelsen siger tak for hans indsats – og ønsker ham god vind og det gør vi med en udgave af denne fantastiske bog: ”Robin Hood” af Thomas Malling.

Nu vi er ved de personlige fornærmelser: Jens Peter er fyldt 70 og dermed trådt ind i de voksnes rækker. Som I måske ved er Jens Peter vores redningsmand – han er for beskeden til at slå sig på brystet over det – men uden ham var der ikke blevet nogen Folmer på kroen.

Og til sommer slutter Verner sig til os! Også han er ved at blive voksen og nå de 70 og jeg kan afsløre, at datoen er 4. august og at han ønsker sig – så vidt jeg husker – en kængurustylte.

Jacob modtog hæder for sin indsats med elefanten og blev belønnet med en dejlig børnebog med titlen: ”Hvor gemmer man en elefant”

Den opmærksomme læser vil have bemærket at dyrearterne florerer tæt i denne bestyrelsesberetning. Den er i øvrigt ved at være slut og ender med at jeg retter en stor tak til bestyrelsen – og til jer alle der er medlemmer af Madam Mangor.

Jeg selv vil også takke for udvist opmærksomhed ved min fødselsdag sidste sommer, hvor jeg til min store overraskelse også blev ret gammel. Men det bliver mere og mere almindeligt.

Til sidst vil jeg opfordre alle til at melde sig til Kabaretten og være med til endnu engang at vise at MM kan byde på noget helt særligt. Vi ser også meget gerne at du skaffer flere medlemmer til gode gamle MM.

Tak for endnu er begivenhedsrigt år!