Teaterforeningen Madam Mangors kommentarer til høringsudkast ang. kommunens kulturstrategi


Madammen blev bedt om at udtale sig om kommunens strategi for kulturen i
fremtidens Fredensborg og sendte vedhæftede høringssvar.
Madammen deltog i kommunens kulturkonference den 15. marts.

Du kan her læse vores høringssvar


 

Teaterforeningen Madam Mangors kommentarer til høringsudkast ang.

kommunens kulturstrategi.

 

På vegne af Madam Mangor skal jeg fremkomme med vore kommentarer til ”høringsudkast” af 9.nov.

 

GENERELT: Det er et imponerende og omfattende udkast, hvis intentioner er yderst positive og som vi, i det store hele, kan tilslutte os.  At udkastet er omfattende, skyldes at ordet Kultur ofte peger på hele vores livsform – forstået som vores kultur i bredeste forstand (”en del af vores kultur” eller ”han kommer fra en anden kultur”)

Vi mener der bør lægges mere vægt på kultur i betydningen: de kunst-neriske frembringelser der kultiverer os. Hermed mener vi kunsten i dens mange former, fra billedkunst til scenekunst.

Vore øvrige kommentarer og forslag, som vi håber kan præge den endelige strategi, referer til udkastets sidetal.

 

Side 1.:

De første fire afsnit peger smukt på det samarbejde som fremover er nødvendigt, for ingen kan jo være i tvivl om, at vi har brug for kultur for at holde liv i kommunen.

Derimod forekommer de to sidste afsnit på siden at være begrænsende, ikke kun for kommunens egne intentioner, men også for alle andres. Den synes at sige: drøm bare, der er alligevel ikke penge til at realisere noget.

Kan det passe, at der i en frikommune ikke kan vælges bedre til fordel for kulturen og at vi i et så velhavende samfund skal opfatte os selv som fattige i en krisetid?

Tankerne om prioritering bør uddybes, ligesom begrebet nytænkning i den kommunale opgaveløsning bør konkretiseres. Det sidste kan have større betydning for kulturaktørerne fremover end man umiddelbart får indtryk af.

 

 

 

Side 2.:

MM tilslutter sig fuldstændigt de fremhævede tiltag der skal gøre visionerne til virkelighed. For teaterforeningen er det indlysende, at der skal være kulturtilbud af høj kvalitet, og mener at det professionelle islæt er helt nødvendigt for at skabe sådanne.

 

FORSLAG:

I den forbindelse mener vi at kommunen bør sætte MM på ”finansloven”, og dermed sikre en frugtbar kontinuitet i arbejdet, samt bedre muligheder for at skabe nyt. Vi mener at Madammen er en kulturaktør, der har vist sig værd at satse på.

Også i ”Lov om Egnsteater” ligger store muligheder; en sådan aftale kan tilrettelægges så den indeholder det man ønsker at satse på og åbner mulighed for at dele driften med staten.

 

Også tankerne omkring Synlighed og Formidling er vigtige, og i MM mener vi at de bør tages helt bogstavelig. Uanset hvilke kulturtilbud der sættes i søen, skal budskabet spredes, ellers kommer der ikke publikum. Og uden publikum er der ingen koncert, selvom der står et band på scenen og spiller. Uanset hvor smukke intentioner man har, skal der slås på tromme – især for de mere ”kultiverede” tilbud. Det er ingen sag at sælge en landskendt stjerne, men at få folk til at se noget, de ikke troede de ville få glæde af, er straks meget sværere. Det mener vi er en opgave for kulturen og at Kommunen kan hjælpe kulturaktørerne på vej.

 

Side 3.

Madam Mangor skriver med glæde under på, at kultur er borgernes samlingspunkt  for vi ved, at vore publikummer gerne samles om det vi byder på, og hører dem efterspørge nye forestillinger gang på gang.

I vores forestillinger har vi gjort Fredensborgs fortid levende for nutiden på polemisk vis, hvilket har betydning i fokusområdet ”Kulturarv og Identitet”.  Men også i området Samarbejde og Synlighed, har MM betydning, idet vi inddrager mange frivillige; noget teater egner sig fortrinligt til. Mere konkret bliver kulturarbejde næppe.

Side 4.

I tredje afsnit på denne side siges, at kulturlivet ikke kun skal være forbeholdt forenings-medlemmer og en kulturel elite. Det er vi helt enige i, men vil gerne fremhæve, at kunsten pr. definition må opfattes som elitær, i og med at den stræber efter det sublime. Den tilhører ikke en elite men er for alle; det elitære træk består i at kunstnere, museer og scenens folk yder deres bedste, sådan som kunstens imperativ byder.

Vi ønsker på ingen måde at forklejne amatørkunsten og synes at demokratiske og inddragende bestræbelser er prisværdige, men det er kunsten på museerne, i gadebilledet og på scenen der udgør det kultiverende aktiv.

Kunsten – og dermed kulturen – er ikke af natur samarbejdsvillig; den må forblive fri for at kunne forholde sig til vores liv og kaste lys på vore vanemæssige opfattelser. Møder vi kunsten på gaden i form af skulpturer, sættes vore tanker i sving, vi vredes, glædes eller undrer os. Kunstneren har gjort noget ved os.

Vores synspunkt er derfor, at kulturen i første række er frembringelser der gør noget ved os og kun i anden række aktiviteter for egen fornøjelses skyld.

 

De ti bokse med ideer nederst på siden indeholder vigtige forslag til måder at gennemføre den kommende kulturstrategi på, blandt disse mener vi at ”nye platforme til formidling af kulturtilbud” er det vigtigste.

 

Side 5.:

Når der spørges til hvordan man formidler kulturarven og den fælles kulturhistoriske identitet, handler det for MM ikke underligt om teater der handler om det sted vi bor og de mennesker der har været her før.  At Fredensborg By har en unik historie er ingen floskel, men synlig virkelighed. Det er klart, at en del kan opnås gennem turist information, men at gestalte Tiderne og Menneskene på scenen er vores mærkesag.

Kendskab til byen, egnen og dens mennesker får os til at holde af det sted vi bor, knytter os til stedet og skaber identitet.

 

For os er arkitektur den scenografi vi lever i og en del af byens sjæl. Vi kunne have ønsket os en langt fastere ramme for byens udvikling, for de sidste tyve års forandringer har ikke forskønnet den. Én af grundene til, at vores by sygner hen er, at det kulturelle liv forsvinder når husene bliver til boliger.

Det offentlige rum er byens rum og butikkerne der før trak folk til og skabte liv i gaden. Det gør de ikke mere, for kunderne trækkes væk af supermarkederne, der med gratis parkering og samlede udbud er umulige at hamle op med. Når Superbrugsen også er bager, hvem gider så køre ned i Jernbanegade for hente et brød? Skal der kunder i butikkerne i Jernbanegade kræver det en bevidst handling fra kundernes side. Vi skal bringes til at forstå, at hvis vi ikke handler i butikkerne så dør de, og hvis vi gerne vil holde liv i byen, må vi give liv til byen. Beslutte os for at købe noget i den lille butik, selvom det er nemmere mens vi er i den store.

Glemmes må heller ikke, at det oftest er de små butikker der støtter kulturen, mens de store ”koncernbutikker” ofte er ligeglade.

 

FORSLAG:

Markedsdagen er et godt og afprøvet initiativ. Flere markedsdage ville gavne alle. Vi ser for os:

Kommunen rejser sammen med Handels- og Håndværkerforeningen en overdækket markedsplads og leder bilerne om på den gamle Nettos P-plads! Hver fjortende dag fra maj til september opsætter producenterne så deres boder under det overdækningen og sælger fisk, ost, kød, og allehånde hjemmelavede produkter. Det vil ikke udkonkurrere nogen, men tværtimod trække folk til, ikke mindst hvis produkterne får ry af høj kvalitet og sundhedsværdi.

Om vinteren indrettes Fredensborg Centers tomme forretninger til ”markedsgade” for at opretholde kontinuiteten.

 

Jernbanegade kan blive et levende sted hvis dygtige arkitekter og kvalitetsbevidste handlende skaber den sammen. Ikke kun for profittens skyld, men for at have et smukt sted at gå hen. Et sted hvor der er noget at komme efter.

Side 6.:

Børn og unge er fremtidens kulturforbrugere og skabere. I MM kan vi kun applaudere de bestræbelser der fremgår af udkastet.

Det gælder både at ”udsætte” unge og børn for kulturel påvirkning, men også at give dem mulighed for selv at udvikle kulturelle og kunstneriske frembringelser.

 

Side 7.:

MM støtter, at indkøbet af kunst forsætter, og at den allerede anskaffede kunst (f.eks. Ib Andersens og Des Asmussens tegninger)  bliver synlige for alle.

 

M.h.t til Fredtoften som kulturel arena, ser vi i MM på grusgraven som det den er: en grusgrav. Et upersonligt sted, muligvis velegnet til den type rockkoncert man kan spille hvor som helst i landet, eller til en teaterforestilling hvor en grusgrav netop er location. Men Fredtoftens manglende atmosfære er ukarakteristisk for kulturbegivenheder der handler om vores by og omgivelser.

 

Som aktør i kulturen gennem 20 år er MM fortsat hjemløs. Vi spiller gerne på mange lokaliteter, men har brug for et sted at være.

 

FORSLAG:

Giv MM et sted at være – en gammel lagerhal, gerne rå og ramponeret,  det behøver ikke være fint og dyrt, blot der er mulighed for at skabe noget der er værd at se.

 

Fremtidens Fredensborg Kommune kommer til at mangle et virkeligt Kulturens Hus, og vi mener ikke at kulturudvalg og kulturadministration skal opgive muligheden af at skabe et sådan, men i stedet sætte sig på en af de tomme bygninger i Fredensborg mens tid er. Argumenterne imod er naturligvis: ingen penge! Men hvordan kan man bygge for sporten, når man aldrig kan bygge for kulturen? Her kræves der – på trods af advarslerne på siden 1 – mod og visioner til at se et virkeligt tiltrækkende hus for sig.

I mellemtiden mener vi, at Kulturhus gl. Bio er en smuk ide, men at der mangler planer for en udbygning, samt en vedtægtsændring der muliggør, at kulturelt interesserede borgere kan deltage i bestyrelsen med stemmeret. Det gode initiativ trues af, at huset kan ende med igen at være hus alene for foreninger og aftenskoler.

Madam Mangor har i sommeren vist, at Bio kan anvendes til teater. Det har afstedkommet allehånde negative reaktioner og ubegrundede rygter, og man har forklaret os, at huset skal være et kulturhus og ikke et teaterhus. Paradoksalt nok er alle kulturhuse indrettet som teaterhuse,  fordi man ved, at et teaterhus kan huse alle former for kultur.  Vi håber at Kulturhus Gl. Bio i 2017 undergår den nødvendige forandring så forvandlingen til kulturhus bliver reel og huset kan rumme flere typer events.

 

FORSLAG:

MM stiller gerne ekspertise på området til rådighed. Vi har erfaring fra  alle scenetyper og har adgang til professionel sparring.

 

Sammenfattende kan vi i MM sige, at bevidstheden om kulturens betydning er stigende hos både kommuner og samfundsforskere. Og skønt mange mener, at man kan spare på midlerne til den, så vil fremtiden kræve, at den livsværdi som kunsten og kulturen giver os, berettiger den til en langt bedre placering – også i budgetterne.

Det håber vi også vil afspejle sig i vores kommunes nye kulturstrategi.

 

På vegne af Madam Mangor

Thomas Malling, f.md.