Thomas Malling om Teater foreningen Madam Mangor


Teksterne er blevet til for, dels at gøre politikkerne og  andre i Fredensborg Kommune opmærksomme på hvilken historie Madam Mangor har i  Fredensborg, og dels for, at pensle ud hvilke bidrag vi har til kulturlivet i  Fredensborg.

HVAD ER MADAM  MANGOR FOR NOGET?
Teaterforeningen Madam Mangor producerer teater som et  samarbejde mellem professionelle og amatører, og har nu 9 store forestillinger  bag sig.   Foreningen blev til i forlængelse af ”Egnsspillene i  Fredensborg” der skabtes på initiativ fra Rigmor Hyllested, Thomas Malling og  Jane Wessely.

Repertoiret tager udgangspunkt i det lokale område og dets  historie, og handlingen i de vekslende stykker er en leg med fortid og nutid.  De udspiller sig altid på spektakulære steder i kommunen, for Madammen fordrer  at Stedet skal have historie og atmosfære. En forestilling der spilles i f.eks.  Den Gule Lade, handler om Den Gule Lade, så tekst og historie – digt og  virkelighed – blandes i en beretning om Stedet, Tiden og dens Mennesker.

For Madammen er det vigtigt, at tilskuerne får en  oplevelse de ikke kan få andre steder. Vi har ingen forbilleder, men skaber  selv vores stil og udtryk. Mange tilskuere giver spontant udtryk for deres  glæde efter forestillingerne, og ingen ros kan være bedre end den.

Det visuelle er den halve forestilling. Det billedlige  udtryk styrkes gennem kunstnerisk leg med tidens silhuetter og overraskende brug  af dagligdagens objekter.      Legen med teater er en integreret del af forestillingerne,  der altid gerne sætter fokus på det komiske, og bruger musik, film, køretøjer  og andre elementer på overraskende måder.

MADAMMENS MERITER
Historisk set er Fredensborg noget ganske særligt. Det  skyldes ikke mindst den lange række af kulturpersonligheder som har været  knyttet til egnen: HC Andersen, Bournonville, Anne Marie Mangor, Kierkegaard,  Drachmann, Edward Grieg, Niels W. Gade, Olaf og Johannes Poulsen og mange, mange  andre – for ikke at nævne adskillige konger og dronninger, ja sågar en russisk  zar. For en dramatiker byder Fredensborg på et sandt konfektfad af berømtheder,  når historierne skal skrives.     Teksterne skrives af en professionel dramatiker og det  visuelle er lagt i hænderne på en erfaren scenograf. Begge er afgørende når  spillestedet skal findes og udformes, og når arbejdet omkring ideerne skal  udmøntes i en teatertekst.

Den første forestilling fik premiere i 1994 i Slotsparken og  fik titlen ”Om Hundrede År er Alting Glemt”. Den havde hundrede medvirkende og  fik stor succes – med blandt andre dronningen og prinsen som gæster.  Forestillingen skulle egentligt have været en enlig svale, men blev et  tilløbsstykke og efterfulgtes i 1997 af ”Den Store Dag”, også i Slotsparken.     Vejrliget er en hård medspiller og et indendørs spillested  blev fundet i ”Den Gule Lade” på Krogerup. Den smukke træbygning bød på en  vidunderlig scenisk udfordring og det blev til tre store forestillinger, nemlig  ”HC@ndersen” i 2001, ”Danefæ” med Tom McEwan og Terese Damsholt i hovedrollerne  i 2004, og ”Arvegodset”, også med Tom i front i 2008, en crazy leg med 25  køretøjer og rockmusik fra 50’erne.     Ind imellem blev der tid en forestilling om August  Bournonville, den berømte balletmester der boede i Slotsgade. I Chaluphuset  dansede Madammen på vandet i ”Balletmesterens Luner” i 2005, og i en  genopsætning i 2006.     I 2010 rykkede Madammen så ind på den lille scene på  Asminderød Kro med forestillingen ”Sangen Har Vinger, der efterfulgtes af ”Folmer  Går Til Filmen” i 2012.      Madammen renoverede den lille scene og inddrog rummet som  blev klædt i guld og rødt plys, og byggede nyt proscenium med vingede engle og  ”Ei Blot Til Lyst”. Alt sammen for at genskabe et lille borgerligt teater langt  ude på landet i 1860.     Efter spilleperioden var kroens forpagter så glad for  indretningen, at man valgte at beholde den og i disse omgivelser fik ”Folmer  går til Filmen” premiere.     Det blev en forestilling hvis leg med film og teater  lykkedes over al måde, og som blev rost fra alle sider.

PROFESSIONELLE OG  AMATØRER
De mange frivillige har muliggjort ”det store udtræk” med  masser af engagerede mennesker på scenen, og de professionelle kræfter har  betydet at Madammens forestillinger er blevet overordentligt godt modtaget af  både publikum og presse.     Det koster penge at producere kvalitet, men den frivillige  indsats bevirker, at det kan gøres med forholdsvis små budgetter.     Mange har haft svært ved at forstå, at det koster at lave  teater af kvalitet. ”Hvorfor betale, når man kan få gratis amatør-teater; de er  jo ligeså gode” – lyder det tit. Alle med forstand på kunst ved, at den slags  argumenter skyldes uvidenhed. Det er sandt at alle mennesker er lige  værdifulde, men når det kommer til at komponere musik, sætte i scene, skabe  scenografi og koreografere – samt spille musik, synge og danse – ja så afslører  manglende kunnen sig omgående. I Madam Mangor skrives teksterne direkte til de  medvirkende og det betyder at ingen falder igennem. Madammen udbyder sine  forestillinger i konkurrence med alle andre teater og kræver det samme af de  frivillige kræfter, som af de professionelle: nemlig at alle yder sit bedste.     Den kvalitet som MM har opnået blandt de frivillige kræfters  arbejde på scenen, står i mange tilfælde ikke tilbage for de professionelles.     Valget af professionelle er vigtigt. Det kræver et åbent  sind og professionelle der går i spidsen. Mange gode spillere har været  engageret gennem tiden, men ingen har   slået sit navn bedre fast i Fredensborg end Tom McEwan. Madammen har  nydt godt af hans talent både som skuespiller og musiker og hans popularitet  hos både børn og voksne.

Også arbejdet med kostumer sker som samarbejde mellem  professionel skrædder og en systue-leder, der guider de frivillige syersker.  Når den samlede scenografiske ide skal gennemføres, kræver det styring og  håndværksmæssig supervision.     Hvad der gælder for kostumearbejdet gælder også for det  scenetekniske såsom lyd, lys og sminkning.     De vigtigste fag-personer er produktionsleder, instruktør og  scenograf, og de støttes af en arbejdsgruppe, der planlægger produktionen, så  alt fra sceneteknik til PR, produceres i den rigtige rækkefølge og er klar til  den tid, der er fastlagt i produktions-kalenderen. Arbejdsgruppen fremlægger  forestillingens budget for Madam Mangors bestyrelse og først når det er  vedtaget lyder startskuddet. Budgettet danner grundlag for ansøgninger om  støtte, og siden udgør posterne det forestillings-regnskab der afslutter  produktionen.     Bestyrelsen i Madam Mangor blander sig ikke i de kunstneriske  beslutninger, men varetager alene medlemmernes og foreningens tarv.

DEN LOKALE  BETYDNING
Et teater som Madam Mangor har betydning i lokalområdet på  flere måder. Dels skabes der forestillinger til glæde for borgerne – (Madammen  har indtil nu spillet for ca. 40.000) og dels giver det en lang række borgere  noget at samles om.     En teaterforestilling er krævende og givende. Mere end 1000  mennesker og deres familier har gennem tiden kastet deres kræfter ind i et  spændende arbejde, og fået masser af energi og glæde igen.     Et teater der forholder sig til steder og tider, lærer både  de medvirkende og tilskuerne om den egn hvor de bor og får dem til at føle sig  som en del af et hele.     Et sådan teater er med til at skabe Identitet og gøre et  lokalsamfund attraktivt.

DE PENGE, DE  PENGE…
Teaterforeningen Madam Mangor arbejder non-profit. Tilskud  søges i kulturelle fonde og hos kommunen, gennem en beskrivelse af  forestillingens ide og ved fremlæggelse af et budget. Madammens budgetter har i  gennemsnit ligget fra en halv til en hel million, afhængigt af forestillingens  størrelse, og hun kalkulerer med selv at indtjene ca. halvdelen af budgettet  ved billetsalg og cafe-virksomhed.     De kommunale tilskud gives dels som egentlige tilskud og som  underskudsgaranti. I flere tilfælde er det lykkedes Madammen at få så godt et  salg, at en underskuds-garanti har kunnet leveres helt eller delvist tilbage. Men kultur koster, og  intet teater i landet kan klare sig uden tilskud.

FREMTIDEN
Det er ingen hemmelighed at Madam Mangor med sin indsats for  teatersalen på Asminderød kro, havde gjort sig forhåbninger om, at den kunne  være blevet et fast spillested. Finder hun ikke et nyt sted at slå sine folder,  og støttes hun ikke i sine bestræbelser i øvrigt, er hendes tid forbi til skade  for kunst og kultur.

Thomas Malling     Sceneinstruktør FDS, Dramatiker DD.