Om hundrede aar er alting glemt


Fredensborg Slotshave sommer 1994.

Foregår i Fredensborg Slotshave i 1853.
I guldalderen var Fredensborg om sommeren samlingssted for snesevis af koryfæer indenfor kunst, politik og kultur. Især i 1853, hvor handlingen udspiller sig, flygtede mange Kjøbenhavnere op til Fredensborg, da København var ramt af en voldsom kolera-epidemi.

Balletmester Bournonville, der boede i Fredensborg, vil adsprede folk og har digtet et lille balletdivertissement, der skal opføres under majestæternes overværelse. Hans hovedperson er en simpel vaskepige fra Sørup – et naturtalent.

H.C. Andersen, der ikke bare selv ønskede at danse, men hvis moder var vaskepige, er henrykt over ideen .

Også den velhavende Adolph Brunnow er betaget, for han er forelsket i den smukke fattige pige – selvom forholdet naturligvis er umuligt. Midt under en prøve på balletten, synker den unge danserinden livløs til jorden og straks breder der sig det rygte, at hun er smittet med kolera.

Bournonvilles lille balletdivertissement må aflyses – men situationen reddes af den snarrådige Madam Mangor, der sammen med de tilstedeværende damer og herrer af alle klasser digter alle tiders eventyr.

Og eventyret på scenen blandes med virkeligheden – da den pigen, der tilsyneladende svæver mellem liv og død, kysses til live af den elskende Adolph, som kaster sig ind i handlingen i rollen som Prinsen på den Hvide Hest.

100 medvirkende, masser af danske sange, yndefuld vemod og masser af komik.